I december tager vi til Club La Santa Sport, på den canariske ø Lanzarote, som ligger ud for Afrikas vestkyst. Når vi har valgt La Santa er det fordi det giver os mulighed for at prøve kræfter med en masse forskellige sportsgrene og idrætsdiscipliner som cykling, tennis, triathlon, kajak, windsurfing, dans, yoga, fitness, spinning osv.



Kvaliteten af faciliteterne er i top og ud over de obligatoriske fællesaktiviteter, får du også selv lov til at vælge nogle aktiviteter.

Vi bor i lejligheder med plads til tre til seks personer, som hver får en lærer tilknyttet. I skal selv stå for de praktiske ting, og får udleveret madpenge, som I selv skal administrere og købe middagsmad for.

Lanzarote er en vulkansk ø, så vi vi også sørge for at komme ud og opleve landskabet, og der bliver også tid til at nyde varmen og dase i poolområdet.

Vi forbereder os ved at arbejde med at sætte personlige mål, så du kan få mest muligt ud af turen. I fortælletimerne op til turen kommer temaet til at være husholdningsbudget, så du og dine roommates er klædt på til at administrere indkøbene på La Santa.

Club La Santa Sport, december 2018

Du kan se en lille video fra vores seneste tur på linket herunder:

Skitur

I flere år har vi haft en tradition for en frivillig skitur med Bøvling Idrætsefterskole. Dine forældre og søskende er velkomne til at tage med, så de også kan dele oplevelse sammen med dig.

Der vil være en egenudgift på ca. 3.000 kr. (per næse) for skituren. For de elever som ikke ønsker, at deltage på skituren, er der undervisning på skolen. Det er et anderledes program med ture ud af huset mm.

Nærmere info omkring skituren kommer i starten af skoleåret.

Se vores video her fra sidste skitur til Hafjell i Norge.

Skitur til Hafjell 2018 med Bøvling Idrætsefterskole

Samarbejdspartnere: